Nu dárkilit go dál logan oahppoplánaid in leat árat bargan, ja mun lean vel eadni guovtti mánáide geat leaba sámegiel oahpahusas leamaš álggu rájes. Mun movttáskan gal go gáibádusat leat sámegiel oahpahussii. Mu ipmárdus leamaš ahte sámegiella fágan skuvllas, daid diimmuid lea oahpaheaddji bidjan nannet oahppi sámi iešdovddu. Humadit ja jeđđet. Čilget manne cielaheapmi gávdno go oahppi oaidná távvalis «jävla lappjävel» go sámegiel diibmu álgá.

Mu oaivil lea ahte sámegiella lea gelbbolašvuohta mii galgá loktet oahppi vai su oahppu šaddá beaktil ja nanus Sápmái- maiddái.

Så nøye som jeg leser læreplanene i samisk har jeg aldri gjort tidligere. Enda er jeg mor til to barn som har hatt samisk undersiden siden de begynte på skolen. Jeg blir glad når det stilles krav til undervisningen. Min forståelse er at i faget samisk, så går timene til at læreren sterker elevens samiske selvfølelse. Snakke og trøste. Og forklare hvorfor trakassering finnes når eleven kommer inn i klasserommet for samiskundervisningen og det står skrevet «jævla lappjævel» på tavla.

Mitt standpunkt er at samisk er en kompetanse som skal løfte eleven og at kunnskapen skal bli konkurransekraftig i Sápmi – også.